De unge tager over
Skrevet den 22. marts 2024 af Claus 'Oksegrav' Agerskov
På generalforsamlingen i går blev det besluttet, at de unge står for foreningens fremtidige aktiviteter.
Der kom mange forslag. Så mange, at en hel aften er blevet afsat til brainstorming og finde ud af, hvad der er muligt.
Den erfarne og halvgamle kasserer er sat på bagsædet som mentor og vejleder samt sørge for det administrative, så de ønskede aktiviteter kommer op at stå.
En af de unge spurgte ham "Hvordan får man børn og unge til at komme?". Svaret fik alle til at grine: "Hvis jeg vidste det, så sad vi ikke her." og slog ud med armene i det lille lokale med plads til seks personer.
Økonomien er lille, men på plads og vi med glæde og godt mod, var alle enige om, at der skulle gøres en indsats.
De unge har tydligt sagt, at de gerne vil give andre børn og unge samme oplevelser, som de fik - før alt blev lukket ned.
Så hold øje med os - der er snart nye aktiviteter på vej - af unge for børn og unge.
Hvis du har spørgsmål, så send en sms eller ring til mobilnummer 60752620 eller en mail til mail@agamerz.dk.
Vi ses.