Fællestur til #GGfestival Summer 2017
Fredag den 7. juli 2017
kl. 16.00
Søndag den 9. juli 2017 kl. ??.??
Lokomotivværkstedet,
Otto Buses vej 5A, 2450 København SV
Vi planlægger at arrangere fælles tilmelding for medlemmerne i A’GamerZ til #GGfestival med cirka 1.000 deltagere. På den måde kan vi komme til at sidde sammen.
A’GamerZ står for:
- Bestille billetter samlet, så vi kommer til at sidde samlet
- Hjælpe med at arrangere transport (altså ikke stå for den)
- Sørge for at få indendørs sovepladser
- Ansvarlige voksne
Deltageren er selv ansvarlig for:
- Betale billetter på forhånd til foreningen med samme betingelser, som bestilling hos billetleverandøren (ingen mulighed for refusion med undtagelse af aflysning)
- Udstyr, penge og forplejning
- Transporten til og fra arrangementet
Tag afsted sammen
Jeg vil gerne opfordre til, at man som forælder også tager med, hvis man har mulighed for det, da man får en rigtig god oplevelse sammen med sit barn.
Det er fantastisk at opleve deres glæde, når de møder deres idoler fra YouTube eller dem de spiller med fra andre dele af landet.
Det er det samme som at tage med sit barn til koncert med deres idol, men her kan de faktisk møde og tale med dem. Og samtidigt kan de hygge sig med at spille med og mod deres venner. Også dem der ikke er med...
Billetter med mere
Billetterne er:
- Forælderbillet 325,- (kan deles på skift mellem flere voksne)
- Sølvbillet 675,- inkl. bordplads
- Guldbillet 875,- samme som sølvbillet plus goodiebag, tshirt og noget som endnu ikke er annonceret
Speciel tshirt til autografer kan tilkøbes for 120,- i størrelserne small, medium og large.
Forældre har dog også mulighed for at deltage gratis som forælderhjælper for GGfestival, hvor man så skal hjælpe de børn, som får problemer under arrangementet. Kontakt mig for at høre nærmere.
Tilmelding og spørgsmål
Tilmelding sker ved at sende en mail med hvilke billetter man skal have samt eventuelt tshirt med angivelse af størrelse. Gør det gerne hurtigst muligt dog seneste onsdag den 14. juni kl. 12.
Jeg sender så en mail tilbage med oplysning om samlet pris og info om betaling, som skal foretages senest torsdag den 15. juni kl. 17.
Her efter holder jeg øje med billetsiden, så vi kan få pladser samlet på en række helt ud til gangen, så børnene bedst muligt kan følge med i, hvad der sker.
For tilmelding, spørgmål med mere kontakt formand Claus 'Oksegrav' Agerskov via sms på 6075 2620 eller e-post formand@agamerz.dk.